Efter 14 dages intensiv debat om efterlønnen slår en prognose fast, at ordningen er godt på vej til at skrumpe ind til det halve i løbet af de kommende år – helt af sig selv og uden nye indgreb fra Folketinget. I 2030 vil højst omkring 78.000 være på efterløn, viser en prognose fra Arbejdsløshedskassernes Samvirke (AK-Samvirke). Det står i skarp kontrast til Finansministeriets tal fra november, som anslog, at der i 2030 vil være 121.000 efterlønnere. Efterlønnen koster i øjeblikket samfundet 16 milliarder kroner om året. Prognosen får tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S) til at gå ind i debatten. Han har ad to omgange, i 1999 og 2006, været arkitekt bag reformer af efterlønnen. Ifølge Lykketoft er en afskaffelse af efterlønnen langt fra columbusægget, der redder dansk økonomi. »Regeringen overdriver betydningen af en afskaffelse af efterlønnen. Og dermed falder argumentationen for at gøre det fra hinanden«, siger han.
LÆS ARTIKEL Løkke fastholder: Jeg talte sandt om efterlønneres helbred
Der er i øjeblikket omkring 1,1 million, som betaler efterlønsbidrag og altså kan gå på efterløn, men stadig færre af de unge årgange melder sig til ordningen.
I gruppen af 55-59-årige a-kasse-medlemmer betalte 87 procent efterlønsbidrag i 2009, mens det blot gælder 52 procent af de 40-44-årige. Andelen af a-kasse-medlemmer, der gjorde brug af efterlønnen, var i 2006 på 58 procent, men faldt sidste år til 47 procent. Det er ved at fremskrive netop disse mønstre, at AK-Samvirke når frem til, at der i 2030 kun vil være 78.000 efterlønnere – og at antallet måske endda vil være endnu lavere om 20 år, da der er tale om en forsigtig prognose. I de kommende år vil danske lønmodtagere nemlig få stadig højere arbejdsmarkedspensioner.
