Skat bogfører 24 fiktive milliarder

Skattegæld. Skatteminister Thor Möger Pedersen opgiver at inddrive halvdelen af danskernes gæld. Alligevel bliver en stor del af den bogført hos Skat.
Skattegæld. Skatteminister Thor Möger Pedersen opgiver at inddrive halvdelen af danskernes gæld. Alligevel bliver en stor del af den bogført hos Skat.
Lyt til artiklen

Den var aldrig gået i en privat virksomhed. Det burde heller ikke foregå i staten. Regnskabseksperter kritiserer nu Skatteministeriets bogføring af den enorme gæld, som staten har til gode hos borgere og virksomheder. En stor del af de milliarder, som staten selv erkender bliver tæt på umulige at kradse ind, bliver bogført som et plus i statsbudgettet. Det bekræfter Skatteministeriet over for Politiken.

Milliardgæld bogføres som et aktiv
I alt 24 milliarder kroner blev i det seneste statsregnskab bogført som et aktiv, selv om skattemyndighederne indtil videre har lagt milliardgælden til hvile i Skats overvågningssystem.

»Det er ikke i orden at bogføre disse restancer som et aktiv, når de i bedste fald er tvivlsomme og i værste fald er tabt for altid«, siger formanden for statens revisorer, Peder Larsen (SF).

Underskud på over 100 milliarder kroner
Regeringen forudser et underskud på statsbudgettet på omkring 100 milliarder kroner i år, men det er i givet fald adskillige milliarder kroner større.

»Det her er svært foreneligt med Finansministeriets nye og mere konservative regnskabsmetoder. Man skal være helt sikker på, at restancerne kommer ind i statskassen, når man budgetterer på denne måde«, siger Peder Larsen.

Minister opgiver gæld for 37 mia. Han kalder det en alvorlig sag, hvis Skatteministeriet har overset gældende bogføringsregler: »Men det er næppe tilfældet. Det er nok snarere sådan, man altid har gjort. I så fald vil jeg bare opfordre skatteministeren til at få det lavet om. Med denne fremgangsmåde er man jo ude i at pumpe værdierne og pynte statsregnskabet«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her