Venstre vil kun love at lette bundskatten for de fattigste i arbejde. Partiet lover ikke som Liberal Alliance at sløjfe topskat og registreringsafgift, sikre alle et årligt bundfradrag på 84.000 kroner, fastfryse grundskylden og sænke selskabsskatten til 12,5 procent.
Det siger Venstres næstformand Kristian Jensen om Liberal Alliances økonomiske politik. Den skaber 124.000 job på ti år, giver skattelettelser på 113 milliarder kroner og øger væksten med 108 milliarder kroner ifølge Finansministeriet, skriver Berlingske.




























