De penge, Danmark sparer ved at trække sig ud af Afghanistan om tre år, skal bruges til at opbygge og sikre demokratier i Afrika og Mellemøsten gennem civile projekter. Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) lancerer i et interview med Politiken i dag en ny freds- og stabiliseringsfond, der skal forebygge nye konflikter i svage stater.
Pengene kommer blandt andet fra de kommende års besparelser i Afghanistan, hvor Danmarks krigsindsats forventes afviklet inden udgangen af 2014. »I forbindelse med de omvæltninger, vi ser i Nordafrika og Mellemøsten, er det vigtigt at forstå, at hvis den her proces skal lykkes, er vi nødt til at være til stede«, siger den nye udenrigsminister. Verden kortsluttede under Bush Fredsfonden bliver den første konkrete udmøntning af regeringens nye sikkerhedspulje, som Villy Søvndal på få år håber at få op på over en milliard kroner.




























