»Det er gået for langsomt, og der er gjort for lidt«, lyder statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) dom over EU’s foreløbige indsats i Afghanistan.
Danmark er blandt de lande, der længe har presset på for, at Europa bør gøre mere, både gennem NATO og EU, hvis det skal lykkes at slå talebanerne og gøre Afghanistan til et levedygtigt demokrati.




























