»Mandag får jeg besøg af kansler Merkel i Paris. Sammen vil vi komme med et forslag, der skal garantere Europas fremtid«. Så er det sagt. Mindre kunne ikke gøre det, da Frankrigs præsident forleden holdt en stor tale om fremtiden for både Nicolas Sarkozys eget land og resten af EU. En ny epoke Dagen efter gav Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, en kortere og mere præcis præsentation i Forbundsdagen. Her holdt hun ikke alene fast i sine krav om ændringer af unionens grundregler i traktaterne – lederen af EU’s største land gjorde det ydermere klart, at der er behov for en ny form for europæisk samarbejde. »Vi har brug for budgetdisciplin og en effektiv mekanisme til krisestyring. Så vi har behov for enten at ændre traktaterne eller skabe nye traktater«, sagde hun.

LÆS OGSÅ Sarkozy: Tyskland og Frankrig skal redde EU

Hvis nogen i sidste uge stadig var i tvivl, så har de nu ingen grund til at være det mere: EU er på vej ind i en ny epoke af reformer, som kan betyde knald eller fald for det europæiske samarbejde.

En epoke, hvor de foreløbig 17 lande med fælles mønt agter at føre an i en udvidelse af samarbejdet, som for bare et års tid siden ville have været utænkelig. Og hvor Danmark og andre EU-lande uden for euroen før eller siden enten må finde deres plads – eller gå andre veje.

Merkel ønsker en finansunion
Angela Merkel har døbt projektet en ’fiskal union’. I en dansk forståelsessammenhæng ville det være for begrænset at kalde det en skatteunion, for de planer, der arbejdes med, omfatter store dele af landenes finanspolitik.

På et tidspunkt, hvor gældskrisen i primært sydeuropæiske eurolande truer med at brede sig til resten af Europa, har Merkel overbevist Sarkozy om behovet for at afgive national suverænitet for at skabe en europæisk finanspolitisk union.

»Europa er ikke mindre suverænitet, men mere suverænitet, fordi det giver en større kapacitet til at handle«, sagde Nicolas Sarkozy.

Ikke nogen nem sætning for en fransk leder, der forud for præsidentvalget i maj næste år er i gang med en valgkamp, hvor oppositionen beskylder ham for at sælge ud af landets selvbestemmelse og spare republikken ihjel. Selv Frankrig har sammen med mange andre medlemslande været skeptisk over for kanslerens ønsker om en traktatfæstet, central styring og kontrol med eurolandenes finanslove – og muligheden for automatiske sanktioner mod synderlande, der ifølge de tyske tanker endda skal kunne dømmes ved EU-domstolen for slendrian med statsfinanserne. Opvarmning til reform af EU Der er stadig uenigheder mellem Berlin og Paris. Vi ved ikke præcis, hvad Merkel og Sarkozy vil foreslå i dag, hvor EU-landenes udenrigsministre samtidig skal diskutere traktat i Bruxelles. Vi kan heller ikke vide, hvad EU-topmødet på torsdag og fredag vil ende med. Men det er tydeligt, at lederne fra de to altafgørende eurolande er blevet enige om principperne; og at Danmark og resten af EU modstræbende ruster sig til arbejdet på en ny traktat.