Mens samtlige partier blankt afviser enhver tanke om indførelse af dødsstraf i Danmark, ser det anderledes ud hos de vælgere, der har stemt på politikerne.
En Megafonundersøgelse foretaget for Politiken og TV2 viser således, at 20 procent af danskerne ville stemme ja, hvis der blev holdt en folkeafstemning om indførelse af dødsstraf i Danmark.
Særligt blandt de vælgere, der ved valget i 2011 stemte på et borgerligt parti, er opbakningen stor. Størst hos Dansk Folkeparti. Ud af de vælgere i undersøgelsen, der stemte på partiet ved sidste valg, er det de 36 procent, der ville sige ja til dødsstraf. Blandt Liberal Alliances vælgere i undersøgelsen er det de 34 procent, og blandt Venstrevælgerne 32 procent.
Det skal tilføjes, at den statistiske usikkerhed bliver større, når man er nede og måle på relativt små vælgergrupper. Eksempelvis er der 120 DF-vælgere, der har deltaget i Megafonundersøgelsen, og det gør, at den statistiske usikkerhed er +/- 8,6 procentpoint.
Samuelsen: Aldrig. Punktum
De tre nævnte borgerlige partier ryster dog ikke på hænderne på Christiansborg.
»Vi er imod dødsstraf«, fastslår Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen.
Samme klare holdning kommer fra formand for Liberal Alliance, Anders Samuelsen.
»Vi kommer aldrig nogensinde til at gå ind for dødsstraf. Aldrig. Punktum«, fastslår han.
Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, sagde også klart fra, da partiets viceborgmester i Aabenraa Ejler Schütt kort efter terrorangrebet i København i februar slog til lyd for dødsstraf ved terrorisme.
»Jeg kan fuldt ud forstå, hvorfor mange har den opfattelse, at man efter terrorangrebet i København burde kræve meget hårdere metoder i retspolitikken. Vi er også et parti, der går ind for en markant retspolitik, men jeg synes ikke, det berettiger samfundet til at tage et andet menneskes liv, at det menneske har begået rigtig alvorlig kriminalitet«, siger Peter Skaarup til Politiken og fortsætter:
»Vores retsstat bygger på nogle principper, og dem mener jeg ikke, vi skal lægge til side. Det ville være et brud på alt, hvad vi står for«.
Pape: En af de nemme
Blandt de konservative vælgere i undersøgelsen er der 22 procent, der siger ja til dødsstraf, men partiformand Søren Pape Poulsen er stålsat:
»Det er en af de nemme. Det er jeg fuldstændig og aldeles imod. For det første må vi ikke slå ihjel, og jeg har det sådan, at en uskyldig dømt vil altid være en for eget. Jeg er inderligt imod dødsstraf«, fastslår han.
På grund af de relativt få vælgere i undersøgelsen, der stemte på de konservative ved 2011-valget, er den statistiske usikkerhed også det større, når Megafon måler 22 procents opbakning til dødsstraf i denne vælgergruppe. Men med stor opbakning til dødsstraf i andre partigrupper kunne der måske være et såkaldt ledigt standpunkt at gå vælgerhugst i.
Det påvirker dog ikke Søren Pape Poulsen, selv om han har forståelse for, hvorfor nogle føler sig skræmte af terrorangrebet i København i februar og derfor siger ja til dødsstraf.
»Men det ændrer altså ikke på, at uanset hvor mange konservative vælgere, der sagde det, så vil min holdning altså være den samme«, siger han.
Mindre opbakning blandt røde vælgere
Blandt vælgerne på den anden fløj er opbakningen mindre. Ni procent af de deltagere i undersøgelsen, der stemte på Socialdemokraterne i 2011, siger ja til dødsstraf, mens tallene for Radikale Venstre er fire procent, SF otte procent og Enhedslisten fire procent.
Fra samtlige de fire partier på Christiansborg bliver det dog også et blankt nej til dødsstraf.
»Vi har siden partistiftelsen i 1905 været modstander af dødsstraf, og det vil vi altid være«, fastslår den radikale retsordfører Jeppe Mikkelsen, og den socialdemokratiske retsordfører, Trine Bramsen, stemmer i.
»Vi er fuldstændig afvisende overfor dødsstraf. Det er ikke foreneligt med det danske, demokratiske menneskesyn«, siger hun.
fortsæt med at læse
