Hverken Socialdemokraterne eller de radikale lader sig presse synderligt af det dagpengeparløb, som SF og Dansk Folkeparti i dag har lanceret.
Begge partier afviser således, at de er klar til at gå ind på Kristian Thulesen Dahl og Pia Olsen Dyhrs håndslag om, at de kun vil indgå en politisk aftale på dagpengeområdet efter valget, hvis den indeholder en halvering af genoptjenings-perioden fra 12 til 6 måneder eller noget, der er bedre for dagpengemodtagerne.




























