Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vil ikke være med til at skære i de ydelser, som flygtninge, der kommer til Danmark, får. Dermed tager hun afstand fra det asyludspil, som Venstre i dag har lanceret under overskriften ’Asylreform - styr på tilstrømningen'.
Ifølge Venstre får en familie med tre børn, der får asyl i Danmark, i dag 10.000 kr. mere i offentlige ydelser hver måned end før regeringsskiftet. Det har gjort Danmark mere attraktivt for flygtninge, mener oppositionspartiet, som derfor vil skære i ydelserne.




























