Flygtninge skal ikke længere have ret til kontanthjælp, men i stedet modtage en betydeligt lavere ydelse, der svarer til SU. De skal optjene ret til børnecheck og folkepension. Og det skal være slut med at få permanent ophold i Danmark, før man kan tale dansk og har et arbejde.
Sådan lyder de tre centrale punkter i den såkaldte »straksopbremsning af flygtningestrømmen«, som Venstre i dag præsenterede i sit udspil til en asylreform.


























