Udlændinge-, Integrations- og Boligminister Inger Støjberg (V) har modtaget 35 høringssvar til lovforslaget om blandt andet at indføre en såkaldt integrationsydelse for flygtninge og indvandrere.
Og den overordnede tone i høringssvarene fra organisationer med indsigt på området er klar: Forslaget er forskelsbehandlende og vil uundgåeligt medføre fattigdom, som vil skade integrationen. Og lovforslaget vil i øvrigt ikke begrænse asyltilstrømningen.


























