Flere stemmer i både Socialdemokratiet, fagbevægelsen og blandt venstrefløjspartierne efterlyser en mere kritisk kant til regeringen fra den socialdemokratiske leder, Mette Frederiksen.
De undrer sig over, at den nye formand efter mere end to en halv måned i spidsen for landets største parti så sjældent har markeret sig med kritik af regeringen og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).


























