Med godt 50 kandidater fordelt på kommuner over hele landet forsøger Liberal Alliance at puste nyt liv i det politiske projekt, som Naser Khader grundlagde i maj 2007. Blandt kandidaterne er samtlige partiets tre folketingsmedlemmer: Den politiske leder, Anders Samuelsen, går efter at blive valgt i Horsens, mens hans to kolleger på Christiansborg, Simon Emil Ammitzbøll og Villum Christensen, tager kampen op i henholdsvis København og Slagelse. Ifølge Simon Emil Ammitzbøll sker det for at vise, at Liberal Alliance er fuld af »kraft og vigør«, som han siger. Derfor lægger partiet gerne kræfterne både lands- og kommunalpolitisk, hvor Villum Christensen i forvejen er viceborgmester i Slagelse.
LÆS ARTIKELLA: Hash-forslag er ren valgkamp
»Det er vigtigt, at vi får noget af den erfaring og viden, der ligger ude i kommunerne. I København findes der flere sager, hvor der er en udpræget mangel på sammenhæng mellem, hvad der sker på Christiansborg og på rådhuset. Jeg kunne godt ønske mig, at der var en lang større grad af koordination i forhold til bandeindsatsen«, siger Ammitzbøll. Søger aktindsigt i Bondams bilag
Liberal Alliance har indgået valgforbund med Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti og ser det som et mål at komme den københavnske »overadministration« til livs.




























