Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) har i sin ph.d.-afhandling brugt formuleringer, der er meget tæt på andres og egne tekster uden at angive, hvor han taget dem fra.
Det fremgår af eksempler som Ekstra Bladet og DR offentliggør i aften. Eksemplerne stammer fra afhandlingens konklusion. Det får professor Peter Sandøe, som er næstformand for Udvalget vedrørende god videnskabelig praksis på Københavns Universitet, til at sige, at Lunde Larsen ikke har citeret Ove Kaj Pedersen, ligesom der ikke er lavet en kildehenvisning.




























