Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) afviser mandag i Jyllands-Posten Socialdemokraternes og Dansk Folkepartis ønske om såkaldte flygtningelandsbyer. Det sker blandt andet med henvisning til, at det angiveligt strider imod Danmarks internationale forpligtelser.
»Vi har hele tiden været meget skeptiske over for det. Og rapporten viser, at der også er hold i den skepsis. Ydermere er det konventionsstridigt«, som ministeren forklarer og henviser dermed til, at ministeriet har opstillet tre forskellige, tænkte modeller for sådanne flygtningelandsbyer og når frem til, at den mest vidtgående af disse er altså vil være konventionsstridig.




























