De sidder i magtens maskinrum, nyder stor indflydelse og har kontorer på én af Danmarks fineste adresser. Men befolkningens tillid, den har folketingspolitikerne ikke rigtig med sig.
I hvert fald udtrykker halvdelen af de adspurgte i en ny Megafon-måling, at de »i mindre grad« eller »slet ikke« har tillid til de folkevalgte på Christiansborg. 38 procent svarer, at de »i nogen grad« har tillid til politikerne, mens kun 12 procent har en »høj« eller »meget« høj grad af tiltro til lovgiverne.




























