Taxachauffør Ajet Hasani købte en ubebygget grund i Utterslev i København for 4 år siden for 600.000 kroner. Den handel kunne hans nabo, der havde klaget over Skats vurdering, bruge til at få nedsat sin grundværdi med 700.000 kr. til knap 800.000 kr.
Men Skat undlod at nedsætte værdien af Ajet Hasanis grund. Den lyder stadig på knap 1,5 mio. kr., og det betyder, at han i dag betaler ca. 15.000 kr. mere i grundskyld end naboen, selv om hans grund er en smule mindre.


























