Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) kan lige så godt lægge sig fladt ned og erkende, at det, han i 2012 kritiserede daværende miljøminister Ida Auken (R) for, gør han sig nu selv skyldig i.
Sådan lyder meldingen fra Dansk Folkepartis erhvervs- og vækstordfører, Hans Kristian Skibby, efter at Politiken mandag beskriver, at regeringens planer om at udflytte statslige arbejdspladser i tilfældet Geodatastyrelsen kan udskyde etableringen af grønlandske søkort.




























