Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard (S), finder det skuffende, at Socialdemokraterne i Folketinget ikke vil bakke op om at udflytte Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) til Aarhus.
»Vi havde helst set, at man kunne videreudvikle og udbygge det faglige miljø ved en placering af Diis her. Men vi må også tage til efterretning, at det er en beslutning, der skal træffes på Christiansborg«, siger han.




























