Det kan næsten kun tolkes som et »iscenesat benspænd«, når Venstre tilsyneladende gør, hvad gøres kan, for at bremse planerne om en københavnsk letbane.
Sådan lyder det fra Venstres eget bagland i et opsigtsvækkende brev til partikollegerne på Christiansborg, som de beder om øjeblikkeligt at sende »et meget klart signal til kommunerne og til baglandet om, at Venstre ikke vil udvise respektløshed over for 7 års letbanesamarbejde«.




























