Udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg (V) indledte her til formiddag forhandlingerne med Folketingets partier om at stramme forholdene for person på såkaldt tålt ophold.
Personer på tålt ophold er personer, der af den ene eller anden grund – ofte kriminalitet - er udvist af Danmark, men da de danske myndigheder vurderer, at det kan være til fare for dem at blive hjemsendt, får de lov at være her på tålt ophold. Det betyder eksempelvis hyppig meldepligt til politiet, så de danske myndigheder ved, hvor de er, hvis de en dag vurderes at kunne hjemsendes.




























