Det såkaldte omprioriteringsbidrag er blevet et hadeobjekt, erkender finansminister Claus Hjort Frederiksen. Han har nu lovet at forsøge at finde flertal for at afskaffe det. Det betragter kommunerne som en stor sejr i en aftale, der ellers økonomisk set er stort set status quo.
Her er en oversigt over aftalens vigtigste punkter.
* Omprioriteringsbidraget erstattes fra 2018 af et såkaldt moderniserings- og effektiviseringsprogram. Det skal frigive en milliard årligt, hvoraf en halv milliard skal kunne bruges "bredt i den offentlige sektor". Til sammenligning er omprioriteringsbidraget på en procent af kommunernes budget, hvilket svarer til 2,4 milliarder kroner.




























