Efter at have læst Socialdemokratiets oplæg til forhandlingerne om en 2025-plan erklærer finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) sig overrasket over, at »man ved ikke at foretage sig noget, kan løse Danmarks problemer«.
Derfor har han bedt sit ministerium sætte Socialdemokratiets oplæg under lup. Resultatet er et regnestykke, der viser, at Socialdemokratiet mangler at fremskaffe flere milliarder i økonomisk råderum, før partiets plan hænger sammen.



























