Ifølge et affaldsdirektiv, der er på vej gennem EU’s lovmølle, skal alle medlemslande inden 2020 genanvende 50 procent af alt husholdningsaffald.
Det lyder umiddelbart grønt og fornuftigt, men ifølge Kommunernes Landsforening (KL) kommer hjemmekompostering af æbleskrog, kaffeposer og andet køkkenaffald ikke til at tælle med i EU-regnskabet på linje med papir, flasker og plastik. Medmindre kommunerne selv bruger ressourcer på at samle det ind og veje det.




























