Terrorsagerne i Danmark og Tyskland får nu EU’s retskommissær Franco Frattini til at skærpe tonen og kræve nye fælles europæiske initiativer i kampen mod terror. Kommissæren vil presse på for at få indført et fælles datasystem med detaljerede oplysninger om flypassagerere i EU, sådan som man allerede kender det fra USA. »Det er et brugbart redskab til at beskytte vores borgere, som fortjener den samme beskyttelse som amerikanske statsborgere«, siger Frattini ifølge nyhedsbureauet AP. Modstand mod planerne Planerne møder imidlertid modstand i dele af Europaparlamentet, som er bekymret over, at det er et for stort indgreb mod privatlivets fred. Frattini vil også oprette en fælles database over sprængstoffer i EU, så man kan hurtigt kan advare hinanden, hvis sprængstoffer forsvinder og dermed risikerer at ende i hænderne på terrorgrupper. »Truslen for nye terrorangreb fortsætter med at være høj«, siger kommissæren og nævner Spanien, Italien, Belgien, Storbritannien og Tyskland som de lande, hvor truslen er størst. Netværk af eksperter Også EU’s tidligere antiterrorkoordinater, Gijs de Vries, har efterlyst flere fælles tiltag for at forebygge nye terrorangreb i Europa. Efter terrorforsøgene i London tidligere på sommeren sagde Gijs de Vries til Politiken, at EU-lande som Danmark, Holland Frankrig og Storbritannien bør skabe et netværk af nationale eksperter i muslimsk radikalisering. »Jeg har fremlagt en plan for EU’s justits- og indenrigsministre med 60 specifikke initiativer. Men de har ikke prioriteret den endnu«, sagde Gijs de Vries, der af personlige grunde valgte at stoppe efter tre år på posten som EU’s antiterrorkoordinator.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Han er en af verdens bedste på sit instrument
tema