Mens statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) holder muligheden åben for at afholde en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet, advarer hans forgænger imod at spørge danskerne, så længe der ikke er fundet en løsning på det irske nej. »Situationen er ret klar. Man kan ikke tage en afstemning i Danmark om nogle forbehold, hvis forankring er bundet op på Lissabontraktaten. Folk skal vide, hvilken traktat, der gælder, hvis de stemmer ja til at afskaffe et forbehold«, siger Poul Nyrup Rasmussen. Han mener, at der er stor forskel på, om man afskaffer forbeholdene på grundlag af Lissabontraktaten eller Nicetraktaten, som EU kører efter nu. »Det ansvarlige er, at vi har en afklaring på Lissabontraktaten, når vi laver en folkeafstemning«, siger Nyrup, der som formand for De Europæiske Socialdemokrater holdt møde med flere af EU-lederne før aftenens topmøde i Bruxelles. Han advarer også imod, at man afskaffer forsvarsforbeholdet alene, da den nye traktat skaber en ny ’udenrigsminister’ med betydeligt mere kompetence på det forsvarspolitiske område. »Teoretisk og teknisk kan det sagtens lade sig gøre. Om det er klogt, er et godt spørgsmål«, siger Nyrup og svarer selv: »Hvis man beder folk om at stemme om forsvarsforbeholdet, så er det trods alt ret vigtigt at vide, om de stemmer ja til et mere aktivt Europa på den udenrigspolitiske scene, eller stemmer de ja til et mere passivt Europa på den udenrigspolitiske scene. Juridisk er vi ikke bundet. Men politisk er vi måske til syvende og sidst alligevel. Det er nok klogest at vente«, siger han. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviser ligeledes, at der kan blive tale om en afstemning om retsforbeholdet, inden der er en afklaring på Lissabontraktaten.
Men han erkender, at der ikke er det samme problem med forsvarsforbeholdet. Derfor holder han muligheden åben for en hurtig afstemning om det. »Det er skadeligt det forbehold. Og det bliver endnu mere skadeligt nu, hvor det franske formandskab ligger op til en meget spændene udvikling på området«, siger Fogh før topmødet. Den franske præsident bekræftede forleden, at Frankrig vil vende fuldgyldigt tilbage i Nato, og at Frankrig vil satse hårdt på at styrke EU’s forsvarsdimension under landets EU-formandskab det kommende halve år. Men det mener Nyrup ikke er et stærkt nok argument til at sende forsvarsforbeholdet til afstemning. »Selv om de kommer op med nogle forslag under deres formandskab, vil det tage sin tid, inden det bliver ført ud i praksis«, siger Poul Nyrup Rasmussen.
