Ekspert: Rønn skal tale med alle journalister

Lyt til artiklen

Birthe Rønn Hornbech har ikke ret til at diskriminere journalister, blot fordi de har en anden opfattelse end hende selv. Det fastslår Steen Rønsholdt, ekspert i forvaltningsret. Tidligere i dag kritiserede også statsministeren Birthe Rønn Hornbech for at notere kritiske journalisters navne ned i en lille sort bog. »Man er forpligtet til som minister at behandle journalister ud fra saglige hensyn og ud fra et lighedsprincip. Hvis en journalist har en anden opfattelse, end den ministeren bryder sig om, så kan man ikke sige, at man ikke vil tale med dem, og dermed kun tale med journalister, som deler ens opfattelse«, påpeger han. Fogh har tidligere sortlistet journalist En kendelse fra ombudsmanden tilbage i 2006 understreger netop denne pointe. Dengang var det statsminister Anders Fogh Rasmussen, som sortlistede en journalist fra Ekstra Bladet. Journalisten Bo Elkjær, som tidligere havde skrevet kritiske artikler om krigen i Irak, ønskede et interview med statsministeren om selv samme krig. Der lå ingen saglige hensyn til grund Igennem to et halvt år sendte han derfor daglige forespørgsler om et interview, men fik afslag hver gang. Begrundelsen var, at Anders Fogh Rasmussen ikke gav nogen interviewes overhovedet om Irak-krigen. Men statsministeren havde alligevel ladet sig interviewe om krigen til en anden journalist, og dermed var der ingen saglige hensyn, som lå til grund for, at Fogh kunne afvise interviewforespørgslen fra Bo Elkjær. Birthe Rønn er på glatis Og er det, hvad Birthe Rønn Hornbech nu er i færd med – at diskriminere journalister uden saglige hensyn – så er det kritisabelt, forklarer Steen Rønsholdt. »Det er netop denne ombudsmandsudtalelse, man skal lægge vægt på. Den tilkendegav principperne om, at man er forpligtet til ligelig behandling af journalister og kun at lægge vægt på saglige hensyn, når man beslutter sig til, hvem man vil tale med«, fastslår han. Ombudsmandens udtalelser skal følgesHvilket betydning har ombudsmandens tidligere udtalelser? »Det er gældende ret«. Hvad sker der, hvis man ikke følger det? »Det gør man. Der er tradition for i dansk forvaltning at følge ombudsmandens udtalelser. Det er jo praktisk umuligt at gøre noget andet ved det. Principielt kan man gå til domstolene, men det er ret teoretisk«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her