V: Retsudspil er menneskekærlighed

Lyt til artiklen

Forældreansvar og økonomiske sanktioner dominerer i Venstres retsudspil. Der skal gribes ind tidligere, og så skal kommunerne kunne tvinges til at tilbageholde børnechecken, når børnene ikke møder op i skole, begår kriminalitet eller vold. »Man skal selvfølgelig ikke inddrage børnechecken med det samme. Men hvis intet andet virker, og forældrene ikke samarbejder med kommunen, så kan det være en god løsning, fordi det er noget, folk forstår«, siger Kim Andersen, retsordfører for Venstre og hentyder til at mange børnefamilier er økonomisk afhængige af checken. Der skal sættes hårdt ind fra start Og konsekvensen skal mærkes fra første gang den unge træder et lille skridt over stregen. Nupper man to øl nede i brugsen, skal forældrene således indkaldes til en forebyggende samtale med skolen. »Hele ideen er, at vi skal fange problemerne, når de viser sig, ikke når de udvikler sig«, fastslår Kim Andersen. På den måde undgår man, at børn og unge bliver så utilpassede, at de tænder bål i gaderne, som man så det for et par måneder siden, forklarer han. »Det er menneskekærlighed« Men synes man, at det lyder som pisk frem for gulerod, så er man galt på den. »Vi er kommet til en erkendelse af, at hvis vi vil nå de stærkt utilpassede unge, så nytter det ikke, at blive ved med at sige: mere straf, mere straf«, siger han. Men er det ikke netop hvad I lægger op til? »Nej. Det er menneskekærlighed og et opgør med ligegyldighed. Vi vil genopdrage de unge«, fastslår han. Flere penge til forebyggende arbejde Skal kommunerne kunne leve op til det foreslåede, skal de også have flere penge, forudser Kim Andersen. »Der er ikke noget, som er gratis. Men tror du, at det ville være billigere, hvis vi lod være med at reagere? Det har en omkostning at leve op til målsætningerne, og det må vi selvfølgelig tage med i forhandlingerne med kommunerne«, siger han. Retsudspillet skal diskuteres på tirsdag til Venstres gruppemøde. Men ifølge politiken.dk's oplysninger er der mange i folketingsgruppen, som mener, at udspillet er alt for slapt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her