Rad. V: PET-lækage ligner spin

Jeg synes, at der er lidt for meget tendens til, at Politiets Efterretningstjeneste ikke har ordentligt styr på tingene i meget, meget alvorlige sager«, siger Simon Emil Ammitzbøll.
Jeg synes, at der er lidt for meget tendens til, at Politiets Efterretningstjeneste ikke har ordentligt styr på tingene i meget, meget alvorlige sager«, siger Simon Emil Ammitzbøll.
Lyt til artiklen

Simon Emil Ammitzbøll, retsordfører for Det Radikale Venstre, er rasende, efter at hemmeligstemplede oplysninger om mordplanerne på tegneren Kurt Westergaard er kommet frem til offentligheden. Han kalder det for »ufattelig mangel på professionalisme«, og sammenligner det med en sag fra sidste år, hvor hemmelige PET-dokumenter om terrorsagen fra Vollsmose blev tabt på en S-togsstation. »Jeg synes, at der er lidt for meget tendens til, at Politiets Efterretningstjeneste ikke har ordentligt styr på tingene i meget, meget alvorlige sager, og jeg synes, at justitsministeren må få strammet op. Man får næsten en mistanke om, at den hemmelige efterretningstjeneste laver egentlig spin i de her meget alvorlige sager, og det, synes jeg, simpelthen er en ubærlig tanke, hvis det skulle være tilfældet«, fastslår han. Derfor opfordrer han ministeren til at komme med et forslag til, hvordan man kan få strammet op på, hvad han kalder for »lemfældig omgang med informationerne«. Ammitzbøll: Pinlig udtalelse fra DF Ammitzbøll retter også en skarp kritik mod de udtalelser, som Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti tidligere i dag er kommet med i sagen. Skaarup forklarede tidligere politikken.dk, at det var fint, at de lækkede oplysninger var kommet frem, da det var med til at nuancere den offentlige debat om de to tuneseres udvisninger. Og det er et helt forkasteligt, mener Simon Emil Ammitzbøll. »Sådan fungerer det jo ikke i en retsstat, og jeg må sige, at det er pinligt, at formanden for folketingets retsudvalg ligefrem synes, at det er godt, at der bliver lækket oplysninger til medierne i forhold til sager af så alvorlig karakter«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her