Efter et mere end to og en halv times langt hastesamråd med fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen (V) er hans skæbne uvis.
Fiskeriordfører Ib Poulsen fra Dansk Folkeparti betegner det som en tilståelsessag, når ministeren på samrådet har beklaget, at han ikke har videregivet alle oplysninger om, hvordan man kan begrænse de såkaldte kvotekonger, der sidder tungt på fiskerimarkedet.




























