Regeringen afsætter i 2018 et milliardbeløb ekstra til befolkningens sikkerhed og tryghed. Det fremgår af den økonomiske redegørelse, som regeringen præsenterer torsdag sammen med forslaget til næste års finanslov.
Ifølge redegørelsen, som Politiken har set, vil regeringen øge væksten i det offentlige forbrug til 0,5 procent. Det svarer til omkring 2,5 milliarder kroner i 2018. Heraf skal de 0,3 procent gå til kernevelfærd. Det efterlader en reserve på 0,2 procent – svarende til 1 milliard kroner – der skal gå til »danskernes sikkerhed, tryghed mv.«, som der står.



























