A. Inger Støjberg blev på forhånd rådgivet og forsøgt advaret af sine embedsmænd, før hun i februar 2016 gav en ulovlig ordre om at tvangsadskille alle unge asylpar. Ministeren har erkendt, at embedsværket orienterede hende om, at det ikke ville være »lovformeligt« at adskille parrene langt fra hinanden. Hun fik også forelagt udkast til en pressemeddelelse, der kom til at fungere som instruks. Men Støjberg valgte selv at fjerne de nødvendige juridiske forbehold.
Udlændingeminister Inger Støjberg skal i dag svare på en ny byge spørgsmål under det tredje samråd i sagen om ulovlig tvangs-adskillelse af unge asylpar. Her et alfabetisk overblik over sagens elementer.


























