Venstre meldte i sidste uge ud, at det bør udløse en bøde på 1.000 kroner og i yderste konsekvens fængselsstraf, hvis man går tildækket med eksempelvis burka eller niqab i det offentlige rum.
Men internt i Venstre har muligheden for fængsel for at gå med burka medført sværdslag, og ifølge flere kilder i partiet har menneskerets- og indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen undervejs ligefrem truet med ikke at stemme for det kommende lovforslag fra regeringen, hvis fængselsstraf indgik som en sanktionsmulighed.




























