Når Folketinget onsdag skal stemme om et lovforslag fra regeringen om, at det fremover skal være op til den siddende udlændingeminister, om Danmark skal modtage FN-kvoteflygtninge, vil en lille håndfuld socialdemokrater ikke være til stede i Folketingssalen.
De fire - Mette Gjerskov, Yildiz Akdogan, Daniel Toft Jakobsen og Kirsten Brosbøl - har til det sidste været særdeles skeptiske over for regeringens lovforslag, som det ellers er Socialdemokratiets linje at stemme for.



























