Politikerne i Region Hovedstaden har besluttet at indføre faste møder, hvor de kan tale med personalet på hospitalerne for at høre, hvad der er galt med Sundhedsplatformen, og hvordan man kan rette op på det.
»Der var flere, der under valgkampen pegede på, at det ville være en god idé med et dialogforum, hvor politikerne kunne tale direkte med medarbejderne og administrationen og drøfte, hvad der er det vigtigste at gøre, for at vi kan få Sundhedsplatformen til at leve op til de krav, vi har stillet«, siger regionsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).




























