Regeringen og Dansk Folkeparti har i fællesskab sat hele blå blok skakmat.
Den borgerlige regerings plan om ambitiøse skattelettelser er endeligt lagt på hylden, hvor også DF’s ønske om et paradigmeskifte i udlændingepolitikken nu er havnet. Tirsdag middag afbrød Lars Løkke Rasmussen (V) de igangværende forhandlinger om lavere skat og udlændingestramninger og erkendte, at parterne til hans store skuffelse ikke kan nå i mål.


























