FN er tiltænkt en central rolle i Socialdemokratiets nye plan for fremtidens danske asylsystem, men FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, har store betænkeligheder over for modellen.
Det siger Cécile Pouilly, der er international talsperson for UNHCR, til Politiken. Hun ser gode elementer i Socialdemokratiets forslag om at øge støtten til at bekæmpe de grundlæggende årsager til migration, men udtrykker bekymring for planen om at fjerne muligheden for at søge asyl på dansk jord og i stedet overføre asylansøgere til en lejr uden for Europa.




























