Alternativet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten vil fastholde Folketingets demokratiske kontrol med statens samkøring af borgernes personoplysninger. Med et ændringsforslag vil partierne fjerne en udskældt paragraf i justitsminister Søren Pape Poulsens (K) forslag til en ny databeskyttelseslov.
Lovforslaget vil i sin nuværende form give kommuner og andre myndigheder en langt mere smidig adgang til at samkøre registre og anvende borgernes persondata til nye formål. Og Folketingets indflydelse vil blive fjernet, fordi nye beføjelser alene skal udstedes gennem en ministers forudgående bekendtgørelse.


























