Venstres nye fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen, kan ikke malke en ko, sagde han i dag ved ministeroverdragelsen. Kuriøst og ligegyldigt måske.
Men politiske feinschmekere vil huske, at hans far, storbymennesket, journalisten og den daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, under sin egen formandskamp i 1984 blev så dødtræt af beskyldningerne om manglende evner udi kunsten at håndtere kopatter, at han inviterede den kongelige danske verdenspresse indenfor i en kostald for at bevise, at han skam var lige så fingernem i den kunst som modkandidaten, Landbrugsvenstres Ivar Hansen.




























