Det er efterhånden så lang tid siden, at du sikkert har glemt det. Men i april præsenterede regeringen et udspil til en ny aftale om dansk energipolitik. Og nu spidser forhandlingerne langt om længe til.
Finansminister Kristian Jensen (V) kom sent hjem fra arbejde i aftes, hvor han forhandlede på livet løs med flere partier. I dag fortsætter forhandlingerne i håb om, at en aftale kan landes denne uge.



























