Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

EU vil afskaffe sommertiden

Sommertid blev oprindeligt indført for at spare energi under Første Verdenskrig. Finn Frandsen/POLFOTO
Sommertid blev oprindeligt indført for at spare energi under Første Verdenskrig. Finn Frandsen/POLFOTO
Lyt til artiklen

EU vil ifølge kommissionsformand Jean-Claude Juncker beslutte at afskaffe sommertiden.

»Folk ønsker, at vi gør det«, siger Juncker til ZDF ifølge dpa.

Det gældende direktiv om sommertid trådte i kraft i 2001.

Det fastlægger en harmoniseret dato og klokkeslæt for det halvårlige skift til sommertid i hele EU.

Over sommeren har borgere i EU kunnet deltage i en online-spørgeundersøgelse iværksat af EU-Kommissionen, der handlede om netop sommertid.

Tirsdag rapporterede den tyske avis Westfalenpost, at over 80 procent af de personer, der svarede, for fremtiden kun ville have én tid at forholde sig til.

Spørgeundersøgelsen, der løb fra begyndelsen af juli til midt august, fik 4,6 millioner svar, hvilket er EU-rekord. Over tre millioner af svarene kom fra Tyskland.

De fleste af dem, der vil af med praksis, foretrækker dog ifølge Westfalenpost at have sommertid året rundt.

Sommertid blev oprindeligt indført for at spare energi under Første Verdenskrig.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her