En af begrundelserne for, at regeringen valgte at støtte e-sportsarrangementet Blast Pro Series i København med to millioner kroner var, at det skulle medvirke til at skaffe it-arbejdskraft til Danmark.
Og ifølge en redegørelse, som Erhvervsministeriet afleverede til Finansudvalget i sidste uge blev der faktisk ansat 31 udenlandske medarbejdere i danske IT-virksomheder som følge af turneringen.




























