Statsminister Lars Løkke Rasmussen forsvarer nu den omstridte FN-erklæring om migration, Global Compact for Migration, som Dansk Folkeparti i finanslovsforhandlingerne forsøger at få regeringen til at tage afstand fra.
»Jeg kunne aldrig drømme om, regeringen kunne aldrig drømme om at gå med på et papir, som svækker vores muligheder for at føre den stramme udlændingepolitik, vi fører i Danmark«, forklarer Løkke i folketingssalen, da DF-formand Kristian Thulesen Dahl spørger ham til sagen.


























