Det seneste døgns tid er det væltet ud med nyheder om, hvordan VK-regeringen med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i spidsen gav Folketinget et ’ufuldstændigt billede’ af Danmarks deltagelse i Irakkrigen.
Baggrunden er offentliggørelsen af den historiske udredning, som Venstre-regeringen i 2016 bestilte hos forskere på Københavns Universitet om Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak. Her giver Politiken dig et overblik over nogle af de væsentligste punkter i den mere end tusind sider lange rapport.



























