Så kom folketingsvalget. Endelig! På Politiken har vi set frem til valgkampen af mange årsager. Vi glæder os til at præsentere det journalistiske indhold, som redaktionen i månedsvis har arbejdet på at udvikle. Vores ambition er at gøre valgkampen til en levende, involverende og appellerende oplevelse for vores læsere – både nye, gamle og kommende.
I de kommende uger lancerer vi ikke bare vores største journalistiske satsning længe, vi åbner den også for alle. Helt ekstraordinært får alle fri adgang til vores kvalitetsjournalistik på politiken.dk, e-avisen, podcast og nyhedsbreve under valgkampen, når de opretter en profil på politiken.dk.



























