Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA): »Min bedste politiske modstander er Pernille Skipper fra Enhedslisten. For selv om vi ligger uendelig langt fra hinanden på for eksempel den økonomiske politik, så er dialogen i orden, og indimellem findes der faktisk sager, hvor vi kan kæmpe med og ikke mod hinanden. Det skete blandt andet, da den nye offentlighedslov blev vedtaget. Både hun og jeg ønskede langt større åbenhed, end det daværende flertal valgte at gennemføre. Men måske den lidt usædvanlige alliance alligevel kunne noget, for heldigvis ser det nu ud til, at vi efter valget kan få liberaliseret reglerne.«
fortsæt med at læse



























