Joachim B. Olsen (LA): »Jeg kan næppe finde en politiker, som jeg er mere uenig med end Pelle Dragsted (EL). Jeg har dog stor respekt for ham som politiker og betragter ham som en god kollega. Pelle går altid til stålet og er en passioneret politiker, der virkelig brænder for sin sag. Han er samtidig kvik i pæren og altid godt inde i stoffet. Pelle og jeg sidder i Skatteudvalget sammen og har krydset klinger i utallige debatter. Vi går ofte hårdt til hinanden, men Pelle er ikke typen, der bærer nag. Det er ligesom en fodboldkamp – der kan være masser af svinestreger i kampens hede, men når dommeren fløjter af, giver vi hinanden hånden. Så er der nulstillet. Sådan er det med Pelle.«
Hver dag under valgkampen kårer en politiker sin bedste politiske modstander.



























