Kristian Jensen (V): »Min bedste politiske modstander er Pia Olsen Dyhr (SF). Jeg har kendt Pia, siden hun var formand for SFU, og jeg var formand for Venstres Ungdom. Så vi går langt tilbage. Det betyder også, at vi kan bruge hinanden til at tale om forhold, som kan være svære at drøfte med partifæller eller regeringskollegaer. Men det er altid med den respekt og fortrolighed, at vi ikke misbruger den andens tillid. Pia er en utrolig dejlig person, som altid er i godt humør og lattermild. Hun er samtidig en seriøs politiker, som også ved, at politik og ansvar følges ad. Det betyder, at hun går efter at lave aftaler og søger indflydelsen, fordi hun gerne vil påvirke samfundet.«
Hver dag under valgkampen kårer en politiker sin bedste politiske modstander.



























