Skal vi ikke aftale, at vi voksne skal sikre flere pædagoger til vores børn?«.
Det retoriske spørgsmål var noget af det første, Socialdemokratiets leder Mette Frederiksen sagde, da hun talte i Fælledparken 1. maj. En oplagt ’crowdpleaser’ efter forældre har demonstreret på gader og sociale medier med overskriften #Er der en voksen til stede i protest mod den hverdag, de dagligt oplever i vuggestuer og børnehaver.