Venstre har åbnet op for at gøre smøger dyrere. Det betyder, at der nu er 9 partier, der har meldt ud, at de vil hæve prisen på cigaretter, men Socialdemokratiet er stadig ikke med på ideen. Ifølge Sundhedsstyrelsen vil en prisstigning til 60 kroner per pakke sænke forbruget med 75 procent blandt unge, og flere eksperter peger på prisstigning, som den mest effektive regulering.
I Norge, hvor en pakke cigaretter koster 90 kroner, er det kun 3 procent af unge mellem 16 og 24 år, der ryger, hvor det i Danmark er 15 procent. Politiken har ringet til Pernille Rosenkrantz-Theil, politisk ordfører for Socialdemokratiet, for at høre, hvorfor de ikke vil hæve prisen.


























